WeCare

Psykoedukation
jf. Barnets Lov § 32 stk. 1, nr. 5 eller § 86

Det kan ofte være komplekst eller dilemmafyldt at være forældre eller pårørende.  

Det er vores erfaring, at psykoedukation for pårørende kan gøre en markant positiv forskel for relationen.

I samtaleforløbet gives der konkrete handlemuligheder, så I sammen kan skabe bedre trivsel.

I WeCare arbejder vi målrettet på at skabe trygge og forudsigelige rammer, hvor børn og unge oplever at blive mødt med forståelse og anerkendelse.

Vi har stor erfaring i arbejdet med børn og unge med autismespektrumforstyrrelser, ADHD/ADD samt belastningsreaktioner såsom angst, depression, spiseforstyrrelser, OCD og selvskade.

Vi har desuden omfattende erfaring med problematikker relateret til skolevægring og social isolation.

Vi tager altid udgangspunkt i en ressourceorienteret tilgang, hvor barnets eller den unges styrker og udviklingsmuligheder er i centrum.

WeCares behandlere er som minimum socialfagligt uddannede og har erfaring inden for didaktik og social- og specialpædagogik, special- og behandlingsskoler, PPR, inklusionsindsatser og familiebehandling.